Ancelotti: Vi gjorde det, vi skulle
Real Madrid fik blot det ene point i udebanekampen imod Cádiz i går aftes, og efter kampen sagde Carlo Ancelotti følgende om opgøret:
- Det var en meget lige kamp, og den var intens for begge hold. Vi gjorde det, vi skulle. Vi spillede med intensitet, og de skabte ikke nogen problemer for os. De spillere, der havde brug for minutter, fik dem. Carvajal og Ceballos er tilbage.
- For at respektere modstanderen og fansene, skulle vi spille vores spil, og det gjorde vi. Vi havde ikke det samme fokus og motivation, som de havde, men vi gjorde det til en lige kamp. Det skal vi følge op på med endnu en højintensitetskamp på vores stadion (imod Betis i næste kamp, red.). Vi har forberedt alt godt.
Om Nacho:
- Der er altid tvivl om Nacho i enhver kamp, fordi vi har en trup med mere end ellevere spillere til rådighed. Der er altid tvivl om startopstillingen.
Om Valverde:
- Han skal drage fordel af sin evne til at afslutte. Han har haft flere skud i de sidste to kampe. Det er en af hans styrker. Han har ikke brugt det i tidligere kampe, men han forsøger at sparke oftere. Det er godt for både ham og os.