Officielt: Mbappé forlænger med PSG til 2025

Det er næppe gået nogen Real Madrid-fans næse forbi, men det er nu officielt, at Kylian Mbappé har forlænget sin kontrakt med PSG frem til 2025.

Sidste sommer virkede det ellers til, at franskmanden var fuldt ud indstillet på at komme videre i sin karriere, og at ingen mængde af penge ville kunne ændre det, men i sidste ende lykkedes det altså PSG at overbevise Mbappé. I den kommende tid lærer vi formentlig mere om, hvad det krævede, og allerede nu meldes der om en gastronomisk kontraktbonus og en løn, der aldrig er set mage til i historien.

Dermed har Real Madrid altså pludselig en stor pose lønkroner og et transferbudget til rådighed, der bør gøre det muligt at forstærke sig på anden vis denne sommer. Det er allerede officielt, at Erling Haaland er Manchester City-spiller i næste sæson, men hos Marca spekulerer man i, at Monaco-spilleren Aurélien Tchouaméni nu bliver en prioritet.

Seneste artikler...