Pochettino: Mit hjerte er hvidt i Champions League-finalen

Den snart fyrede QSG-træner, Mauricio Pochettino, sender sin støtte til Real Madrid inden aftenens Champions League-finale mod Liverpool.

- Mit hjerte er klart mere hvidt end rødt. Mit bløde punkt for Real Madrid stammer helt tilbage fra 1994, da jeg ankom til Barcelona. Her var jeg heldig at have José Antonio Camacho som træner, der overførte sin kærlighed for Real Madrid til mig. Jeg har aldrig været en del af Real Madrid som træner eller spiller, men min følelsesmæssige præference er soleklar. 

Jürgen Klopp har haft rigtig travlt med at kaste favoritværdigheden over i Real Madrids lejr på alskens pressemøder forud for aftenens brag, men Pochettino ser en meget lige kamp mellem to stærke hold.

- Jeg ved ikke, om Real Madrid er favoritterne (i aftenens kamp, red.), men deres vej til finalen har været meget mere krævende end Liverpools. Det kan indikere, at Real Madrid er forhåndsfavoritten, men Liverpool er et godt hold med en træner, som jeg respekterer rigtig meget og spillere, der tidligere har været i finaler og vundet dem. Real Madrid har omvendt flest titler mellem de to klubber, ligesom de har været i finalen flest gange. Deres historie og energi gør dem altid farlige. 

Real Madrid ekspederede Qatar Saint-Germain ud af Champions League allerede i ottendedelsfinalerne i denne sæsons kampagne.

Seneste artikler...

Annonce