Fire Real Madrid legender besøgte fanzonen inden CL-brag

Fire af de helt store skikkelser i Real Madrids historie besøgte den madrilenske fanzone i dag i Paris forud for aftenens Champions League-brag mod Liverpool.

De fremmødte fans kunne nyde synet af Iker Casillas, Àlvaro Arbeloa, Roberto Carlos og Amancio Amaro, der også brugte lidt tid på at tale til den fremmødte forsamling. 

San Iker sagde følgende i mikrofonen på scenen:
- Dette er fantastisk. Jeg har aldrig oplevet det som fan før. Når man er på "den anden side" (som spiller, red.), oplever man ikke alt det, der foregår rundt om kampen og fansene, der hygger sig. Det er fantastisk at være i stand til at få fansenes ansigter til at lyse op. Lad os se, om vi kan fejre klubbens 14. Champions League-triumf i aften.

Amancio Amaro havde følgende ord til forsamlingen:
- Det er en kamp, der involverer mange nerver og spænding. Vi håber at kunne give fansene glæden ved at vinde Champions League igen. 

Álvaro Grande Arbeloas ord:
- Vi vil gerne takke jer alle for at være her i dag. I er en del af grunden til, at holdet har spillet sig i finalen. Real Madrid er et hold, hvis norm er at levere mirakler. Vi skal vinde i aften!

Roberto Carlos kvitterede med disse ord:
- Følelsen, man får, når man vinder Champions League, er fantastisk. Vores ønske er, at fansene får en god dag. Der er kun ét hold i verden, der har evnen til at vinde så mange europæiske titler, og det er Real Madrid. Jeg håber, at vi vinder Champions League igen i aften. Det har været en rigtig god sæson. Finalen bliver en svær kamp, og man er nødt til at respektere modstanderen, men i dag er sæsonens vigtigste dag. Hvis vi slår dem på motivation og kvalitet, vinder vi kampen. Hala Madrid!

Casillas og Carlos vandt tre Champions League-titler som Real Madrid-spillere, Grande vandt to Champions League-titler med Real Madrid og Amancio vandt en enkelt tilbage i 1966, hvor han også scorede i finalen mod Partizan Beograd.

Seneste artikler...