Real Madrid vil give Marcelo officiel afsked
Real Madrid siger denne sommer farvel til en legende, nemlig Marcelo, som efter 16 år i klubben takker af.
Brasilianeren, som er den mest vindende spiller i Real Madrids historie, har kontraktudløb nu og bebudede allerede under CL-fejringen, at aftalen ikke bliver forlænget, men Real Madrid planlægger en større afsked med den elskede venstreback.
Man vil nemlig give ham en særlig dag, hvor man inviterer pressen til et officielt farvel og her vil Marcelos familie være inviteret, ligesom der bliver åbnet op for Estadio Santiago Bernabéu for at tilhængerne kan komme og give brasilianeren et velfortjent farvel.
Og et på gensyn, for Marcelo har nemlig bebudet, at han fortsætter karrieren andetsteds, men at han vil vende tilbage på et tidspunkt i en rolle for Real Madrid.
