Lunin tæt på ny kontrakt og lejeophold hos Espanyol
Ifølge spansk presse er Andriy Lunin tæt på at forlænge sin kontrakt med Real Madrid for efterfølgende at blive lejet ud til Espanyol.
Den ukrainske målmand har kontraktudløb i 2024 og har været på jagt efter mere regelmæssig spilletid i en anden klub, eftersom han står i skyggen af Thibaut Courtois og det er Real Madrid indstillet på at hjælpe ham med.
Men for at han ikke vender tilbage fra et lejemål til den spanske hovedstad med blot et enkelt kontrakt-år tilbage, vil Real Madrid gerne forlænge med ham og efterfølgende vil man altså sende ham til Espanyol, som netop har sagt farvel til Diego López.
