Luka Modric fylder 37 år

Luka Modric leverede endnu en stor præstation i midtugen, inden han blev klappet af banen af Celtics hjemmepublikum i Glasgow, Skotland. Og det er nærmest mere reglen end undtagelsen, af den kroatiske elegantier bliver hyldet af modstandernes publikum.

Han er nemlig en sand legende af spillet, som selv i en alder af nu 37 år dominerer spillet uge ind, uge ud. Han er på nuværende tidspunkt den syvende ældste spiller, der har optrådt for Real Madrid og den fjerde ældste markspiller.

Ferenc Puskás er den ældste med 39 år, 1 måned og 7 dage gammel, og altså den spiller, der har været tættest på at nå de 40 år som Real Madrid-spiller (med spilletid). På 2. og 3. pladsen finder vi to målmænd, Paco Buyo og Jerzy Dudek, der var hhv. 38 år, 2 måneder og 3 dage og 38 år, 1 måned og 24 dage, før de lod sig pensionere på Santiago Bernabéu.

Derefter følger Alfredo Di Stéfano, som ikke blev pensioneret i Real Madrid, men dog alligevel nåede at spille en kamp, da han var 37 år, 10 måneder og 23 dage gammel, lige lidt ældre end Paco Gento, der var 37 år og 10 måneder.

På 6. pladsen finder vi Miguel Ángel med 37 år, 5 måneder og 7 dage. Hvis Real Madrid når finalen i Champions League vil Luka Modric være 37 år, 9 måneder og 1 dag, når den spilles. Lige nu er der dog ingen grund til at tro, at han ikke også er Real Madrid-spiller i næste sæson.

Seneste artikler...