Ancelotti udligner Alex Ferguson
Det var ikke kun Karim Benzema, der nåede en milepæl, da Real Madrid slog Shakhtar med 2-1 onsdag aften.
Også for Carlo Ancelotti var det en stor aften. Ikke bare fordi han prøvede en ny taktik af, som viste sig at være vellykket, men også fordi det blev til hans sejr nr. 102 i Champions League.
I sidste sæson blev han den første træner til at vinde turneringen fire gange, og nu er han også den træner der har vundet flest kampe med 102. Det er det samme antal som Sir Alex Ferguson, mens Pep Guardiola og Arsene Wenger er nr. 3 og 4 med hhv. 96 og 84 sejre.
