Pirri udnævnes som ny ærespræsident
Siden Amancio Amaros bortgang den 21. februar har Real Madrid ikke haft en ærespræsident, men ifølge AS har man nu fastlagt sig på, at det bliver Pirri, en af Real Madrids-historiens allerbedste midtbanespillere, der overtager tjansen.
78-årige Pirri spillede for Real Madrid fra 1964 til 1980, og han var således en af de spillere, der skulle lede overgangen fra legendeholdet med spillere som Gento, Ferenc Puskás og Alfredo Di Stéfano til et nyt Real Madrid. Han var således også med, da Real Madrids såkaldte Yé-Yé-hold vandt Europacuppen i 1966 med udelukkende spaniere på holdet.
Pirri skiftede fra Granada til Real Madrid for blot 250 pesetas i sin tid, og han endte sin Real Madrid-karriere med at have spillet 561 kampe og scoret hele 172 mål, et imponerende tal for en midtbanespiller. Han har desuden gjort sig bemærket ved at have spillet en finale med et brækket kraven – noget du kan læse meget mere om i vores portræt af Pirri.
