Historisk tilbageblik: Da Che Guevara jublede over Di Stéfano-scoring

Che Guevara og Alberto Granado i en kamp efter ankomsten til Cuba.

Real Madrid spillede i juli 1952 to kampe mod Millionarios de Bogotá med en vis Alfredo di Stéfano og dette Historiske Tilbageblik bringer os til datoen den 6. juli, hvor de to klubber mødtes i den første kamp på tre dage.

Kampen fandt sted på Estadio Nemesio Camacho El Campín, hvor mere end 50.000 tilskuere havde fundet vej til dette store opgør. Blandt dem var en 25-årig argentiner. Hans navn var Ernesto Guevara, senere kendt som Che Guevara og hans tro følger, Alberto Granado.

Vejen til stadion for de to var lang og farefuld og tog egentlig sin begyndelse i december 1951, hvor de ville rejse gennem Latin-amerika for at komme til Buenos Aires på blandt andet motorcykel og med en svømmetur over Amazonas-floden og til sidst havnede de i Colombia efter at have fået en kano af nogle peruvianske indianere.

I Colombia stødte de på det lokale fodbold-hold, Independiente Sporting og som forelskede i sporten foreslog de, at de skulle arbejde for holdet. Independiente Sporting var ikke noget godt hold og klubbens bestyrelse blev da også benovede over, at to argentinere ville arbejde for dem. Det måtte da borge for kvalitet, når de kom fra Argentina!

De blev derfor udnævnt som trænere og deres første opgave var at få sat skik på defensiven og arbejde med mandsopdækning, men de blev snart spillende trænere. Che Guevara tog målmands-posten, idet han som barn havde lidt voldsomt af astma, mens Alberto Granado, hurtigt vandt kælenavnet Pedernerita på grund af sine gode sparke-evner, som ledte minderne hen på Adolfo Pedernera, som var en af mange spillere, som skiftede fra argentinske River til Den Blå Ballet (Millionarios), som følge af spillerstrejken i Argentina i disse år. Holdet måtte dog se sig slået i den årlige turnering, hvor man efter 0-0 tabte på straffespark, selv om Che Guevara reddede det ene forsøg.

Independiente Sporting ville gerne have Che Guevara og Alberto Granado til at fortsætte i klubben, men selv om de tilbød dem gode penge, valgte de at sælge alle deres ejendele og tage vandflyveren til Bogotá, som modtog dem med allerstørste tristesse med militær i gaderne og masser af frygt, selv om det var fire år siden, at den venstre-liberale politiker Jorge Eliécer Gaitán blev myrdet kort inden han skulle have et møde med en ung cubansk student, som hed.....Fidel Castro. Det blev grund til opstanden med daglige skud-udvekslinger mellem Roberto Urdaneta Arbeláez´ regeringstropper og guerrillaen.

De to skulle da heller ikke være i Bogotá ret længe før de kom i klammeri med ordens-magten, da Che Guevara med en kniv tegnede et kort over byen for at orientere sig, hvilket fik politiet til at konfiskere kniven og herefter kom det til daglige kontroverser med politiet, som endte ud i, at de blev fængslet og truet med udvisning af landet, men de besluttede selv at forlade landet og drage til Venezuela. Det skete den 14. juli.

Men forinden nåede de at få deres største oplevelse i Bogotá, da de fik billetter til Millionarios, som var forstærket med mange argentinske stjerner og et Real Madrid-hold, som ikke havde vundet det spanske mesterskab siden 1933, men som stod foran at blive en verdens-gigant i fodbolden.

De to kampe blev spillet den 6. og den 9. juli og hvad der skete mellem disse to datoer, findes der flere versioner af. I den ene af dem, opnåede de to eventyrer kun at være på den mest populære tribune på stadion. I en anden version, opnåede de gennem en studerende ved navn Julián Córdoba at mødes med Alfredo di Stéfano efter den første kamp (som Millionarios vandt med 2-1 efter en scoring fra Pedernera med fem minutter igen), hvor de fik en snak med Di Stéfano og yderligere to billetter til den efterfølgende kamp, som Millionarios vandt med 1-0 på en scoring af Baez. Og i den tredje anekdote mødtes de med Alfredo di Stéfano før den første kamp, fordi de mødte op på en restaurant, hvor den argentinske stjernespiller ofte kom og simpelthen sad og ventede på ham.

Under alle omstændigheder var Che Guevaras beundring for Alfredo di Stéfano stor, også selv om han var tilhænger af Rosario Central og som barn havde han netop spillet i gaderne omkring Alta Gracia sammen med sin bror, hvor de havde været henholdsvis River og Rosario og det var også her, at han blev behandlet for sin astma, som endte med at gøre ham til målmand, fordi han løb mindre og kunne have en inhallator i lommen.

Che Guevaras og Alberto Granados colombianske eventyr bød også på andre fodbold-oplevelser. Blandt andet på en rejse for at se América del Sur, hvor de stødte på nogle arbejdere, som i deres pause spillede fodbold. Alberto Granado stoppede kampen og gav arbejderne taktiske anvisninger, hvilket førte til, at de begge blev udtaget til en kamp den efterfølgende weekend, som førte til en storslået sejr. Bagefter fortsatte Alberto Granado med at imponere, da han tilberedte en fantastisk ret med stegt ged.

I en anden kamp oplevede de at spille på selveste Machu Pichu. Men Che Guevara glemte ikke, at han fik lov til at opleve Alfredo di Stéfano i kamp for Millionarios inden skiftet til Real Madrid.