Varane klar til kamp
Godt nyt for Zinedine Zidane i forhold til weekendens kamp mod Valencia.
Raphaël Varane bliver klar til kamp og det centrale forsvar kommer dermed til at bestå af franskmanden og Nacho, idet Sergio Ramos må afsone karantæne og Jesús Vallejo fortsat er ude med en skade.
Der var ellers tvivl om Varane, som endnu ikke har trænet fuldt med i denne uge, men han skal altså være klar til opgøret og det er godt nyt for Real Madrid, for han har fået en særdeles stærk start på sæsonen, som tegner rigtig lovende.
