Zidane vil give nye folk chancen

Zinedine Zidane planlægger et par store ændringer til morgendagens kamp mod Las Palmas.

 

Der er ikke rigtig råd til flere fejltagelser i LaLiga og derfor forventes Theo, Marcos Llorente, Dani Ceballos og Marco Asensio at få chancen fra start i morgen efter at de alle startede ude mod Tottenham i onsdags. Det giver en velfortjent pause til Marcelo, Casemiro, Toni Kroos og Luka Modric.

 

Theo blev sommerens dyreste indkøb med 30 millioner € i købspris, men den franske venstreback fik et tilbageslag med sin skulderskade, som holdt ham ude i nogle kampe, men han er nu klar til at få en større rolle på holdet. Det samme gør sig gældende for Dani Ceballos, som foreløbig har spillet 8 kampe for Real Madrid, men kun tre fra start. Han scorede to mål mod Alavés og Real Madrid har vundet alle de kampe, han har deltaget i.

 

Marcos Llorente får også en gylden chance på holdet og han har kun startet inde to gange før i denne sæson, nemlig hjemme mod Levante og ude mod Getafe, men han er dog foreløbig Real Madrids bedste bolderobrer.

 

Endelig er der en ny mulighed til Marco Asensio, som har haft en nedgangsperiode efter at han tog alle med storm i august måneds Super Cup-kampe mod henholdsvis Manchester United og Barcelona, men siden er hans optrædender blevet mere ordinære.

 

Zinedine Zidane overvejer også, om Jesús Vallejo skal have en startplads i det centrale forsvar.

Seneste artikler...