Marcelo foran La Liga-kamp nr. 300

Marcelo har i sine 10 år og ni måneder opnået mange milepæle i den hvide trøje, og i aften står han over for endnu en. Den altid humørsmittende brasilianer kan nemlig runde sit La Liga opgør nummer 300, såfremt han, som forventeligt, får spilletid i aftenens opgør mod Las Palmas på Santiago Bernabéu.

Dermed bliver Marcelo den tyvende Real Madrid spiller som opnår 300 La Liga-optrædener. Derudover bliver han den blot anden spiller i den nuværende trup til at opnå dette, når han med milepælen kan følge i kaptajn-Ramos’ fodspor, som i aften runder sin La Liga-optræden nummer 375.

Formår Marcelo at score i aftenens La Liga-jubilæum, vil han også hér runde en fin milepæl, da det så vil blive sin 30. scoring for kongeklubben i sine i alt 421 optrædener.

Seneste artikler...