Hårdt slutprogram venter Real Madrid
Real Madrid går et hårdt program i møde inden man om tre uger skal deltage i VM for klubhold i Abu Dhabi.
Først skal man nemlig spille 7 kampe i LaLiga, Champions League og Copa del Rey og selv om man praktisk talt er videre i de to sidstnævnte turneringer, så venter der et par hårde udebaneopgør i LaLiga, som helst skal vindes, hvis ikke holdet skal risikere at komme længere efter Barcelona end de nuværende otte points.
I weekenden gælder det som bekendt El Derbi mod Atlético Madrid på Wanda Metropolitano, men allerede 14 dage efter skal man en tur til Baskerlandet for at møde Ath. Bilbao på Nuevo San Mamés.
Real Madrids kamp-program frem mod Klub-VM ser således ud:
- Atlético-Real Madrid (Liga, runde 12): lørdag 18 nov., 20:45 h.
- APOEL-Real Madrid (Champions, runde 5): tirsdag 21 nov., 20:45 h.
- Real Madrid-Málaga (Liga, runde 13): lørdag 25 nov., 16:15 h.
- Real Madrid-Fuenlabrada (Copa, returkamp 1/16): tirsdag 28 nov., 21:30 h.
- Athletic-Real Madrid (Liga, runde 14): lørdag 2 dec., 20:45 h.
- Real Madrid-B. Dortmund (Champions, runde 6): onsdag 6 dec., 20:45 h.
- Real Madrid-Sevilla (Liga, runde 15): lørdag 9 dec., 16:15 h.
Efter VM-slutrunden sluttes året af med El Clásico den 23. december kl. 13.00 på Estadio Santiago Bernabéu.
