Første nederlag i Youth League
Juvenil A tabte sin første kamp i dette års Youth League-turnering, da Galatasaray kunne rejse hjem med en sejr på 2-4 på Estadio Alfredo di Stéfano.
Der var ellers ikke meget, som pegede i retning af udesejr i kampen, for Real Madrid bragte sig foran allerede efter to minutters spil, da Ismael udnyttede en aflevering fra Baeza. Og der var mange chancer til hjemmeholdet i kampens indledning, men et straffespark efter 24 minutters spil fik Galatasaray tilbage i opgøret og da man i anden halvleg bragte sig foran på et nyt straffespark, var man for alvor oven på.
Miguel Gutiérrez bragte dog balance i regnskabet ti minutter senere og så lignede det pludselig en pointdeling, men to sene scoringer fra det tyrkiske hold gav udesejr, selv om man på det tidspunkt var blevet reduceret til ti mand.
Real Madrid Juvenil A: Luis López, Santos, Miguel Gutiérrez, Ismael, Pablo Ramón (Martín, 88'), Baeza (Pablo, 63'), Sintes, Dotor, Marvin (Esteban, 57'), Jordi (Arribas, 57'), Latasa.
