Castilla rejste sig med midtuge-sejr

Real Madrid Castilla vandt midtugens hjemmekamp mod Las Rozas og dermed fik man revanche fra weekendens nederlag, som sikrede holdet denne uges ”Vaya Día” i vores podcast.

Sejren kom til at lyde på 3-1 og den blev grundlagt med Hugo Vallejos udlignende scoring kort før pausen, efter at Las Rozas var kommet i front omkring den halve time ved Indiano.

Raúls tropper kom foran i det 64. minut, da Hugo Duro omsatte et straffespark for hånd på bolden og fra da af, havde man rigtig godt styr på kampen og man så et Castilla-mandskab, hvor Arribas og Gelabert havde rigtig god indbyrdes forståelse, hvilket også førte til den sidste scoring i kampen ved tilbagevendte Gelabert, som har været ude med en alvorlig skade.

Real Madrid Castilla: Luis López; Santos, Gila, Chust, Miguel; Arribas (Dotor, 76’), Blanco, Morante (Gelabert, 61’); Peter (Kenneth, 84’), Hugo Duro (Latasa, 76’), Vallejo.

Seneste artikler...