Real Madrid Castilla måtte nøjes med uafgjort
Målscorer Latasa.
Real Madrid Castilla spillede i går sin første kamp i oprykningsspillet hjemme mod Extremadura og det opgør endte 1-1.
Hjemmeholdet tog initiativet fra start og viste opgøret igennem, at man er en oplagt kandidat til en af pladserne i Liga Adelante i den kommende sæson. Extremadura var kommet til den spanske hovedstad for at kæmpe for det ene point, men de blev mødt af et velspillende Castilla-mandskab, som dog ikke fik scoret i første halvleg.
I anden halvleg fik man lidt hjælp i indledningen, da Palencia Caballero fik sin anden advarsel og måtte forlade banen og kort efter kom Castilla foran ved Latasa og han er netop nu den mest målfarlige spiller på Castilla-mandskabet.
Det lignede længe en kneben hjemmesejr, men desværre lod man Extremadura komme til fadet kort før tid, da Kike Márquez fik udlignet. Og så var man alligevel tæt på at hente sejren hjem, da Latasa i dommerens tillægstid måtte se sit forsøg reddet på stregen af en forsvarer, men med det ene point fastholder man tredjepladsen, som er nok til at bringe holdet ind i sidste fase af oprykningsspillet. Der mangler dog fortsat fem kampe i denne gruppe.
Castilla: Fuidias; Santos, P. Ramón, Chust, Gutiérrez; Blanco; Marvin, Dotor, H. Vallejo, Hugo Duro og Latasa (Gila, 53').
