Castilla taber terræn efter nederlag

Real Madrid Castilla tabte i går terræn i Segunda División B Gruppe 5, da man tabte 2-0 ude mod Extremadura. Raúls tropper er dumpet ned på femtepladsen i tabellen a point med Talavera og med to point op til weekendens modstander, der i skrivende stund indtager den vigtige tredjeplads, der giver adgang til det endelige oprykningsspil. 

Det lykkedes aldrig Castilla at spille sig frem til de helt store chancer, om end Latasa og Hugo Vallejo havde et par fine muligheder i løbet af kampen.

Extremadura viste omvendt mere skarphed og værterne åbnede målkontoen efter 26 minutter på klokken, da Kike fik sendt læderet ind bag Toni Fuidias i Castilas mål. Det var generelt et opgør, som værterne sad ret tungt på med de største chancer og i anden halvleg øgede Rubén Mesa også føringen efter 71 minutter på dommerens ur - 2-0 blev også kampens slutresultat.

Raúl måtte undvære vigtige spillere i Sergio Arribas og Antonio Blanco, der begge var med førsteholdet i weekendens kamp mod Real Betis.

Nederlaget til Extremadura vanskeliggøre ambitionerne om oprykning for Castilla-mandskabet rigtig meget, og i næste kamp skal man møde rækkes tiphold i Badajoz, der dog allerede har sikret sig oprykning, hvilket kan vise sig at blive en lille fordel for Raúl og co.

Real Madrid Castillas hold: Toni Fuidias, Miguel, Chust (Theo, 67’), Dotor, Sintes, Pablo Ramón, Hugo Vallejo, Santos (Carrillo, 61’), Latasa, Retuerta (Kenneth, 61’), Peter (David, 77’).

Seneste artikler...