Castilla tabte sæsonens første kamp
Real Madrid Castilla tabte sæsonens første kamp i La Primera RFEF, da man i weekenden var på besøg hos Linense, der kunne trække sig tilbage med en sejr på 2-1.
Raúls tropper fik ellers en glimrende start på kampen, da Latasa bragte holdet foran allerede efter fem minutters spil, men føringen holdt blot i nogle minutter, inden Jesús fik udlignet.
Det gav hjemmeholdet vind i sejlene og efter en række store chancer kunne Coulibaly bringe Linense foran efter 26 minutter og kort efter fik man et mål annulleret for off side.
I anden halvleg fik Aranda spilletid i angrebet, da han afløste Theo Zidane, men han kunne ikke ændre kampens resultat og det samme gjorde sig gældende for en anden Castilla-spiller med berømt far, nemlig Andri Gudjohnsen, som fik de sidste ni minutter på banen.
Real Madrid Castilla spiller på lørdag hjemme mod San Fernando.
Real Madrid Castilla: Luis López, Santos, Gila, Pablo Ramón, Blanco, Latasa, Arribas, Peter (Gudjohnsen, 81’), Morante (Dotor, 71’), Carrillo (Marvin, 54’) og Theo (Aranda, 54’).
