Real Madrid Castilla sluttede året med sikker udesejr
Real Madrid Castilla sluttede 2021 af med en sikker udesejr på 0-3 over Betis i weekenden.
Raúls tropper har ellers haft vanskeligheder på udebane, men i dette opgør var der aldrig tvivl om udfaldet, idet forsvareren Sergio Santos bragte Castilla foran allerede efter 7 minutters spil.
Der var masser chancer til udeholdet i første halvleg, men man måtte ind i anden halvleg, inden Arribas med to scoringer kunne lukke og slukke.
Første scoring kom efter blot fire minutters spil og han øgede føringen 20 minutter senere i et opgør, hvor der kun var tvivl om sejrens størrelse.
Real Madrid Castilla slutter året på en 10. plads i Primera RFEF, gruppe 2.
Real Madrid Castilla: Luis López, Carrillo (Edgar, 63’), Gila, Rafa Marín, Santos (Marvin, 57’), Pablo Ramón (Jaume, 83’), Morante, Dotor (Theo, 83’), Arribas, David González og Latasa (Gudjohnsen, 83’).
