Real Madrid Castilla sejrede igen

Real Madrid Castilla vandt i går fuldt fortjent 2-1 hjemme over Sevilla Atlético og her skilte flere spillere sig positivt ud.

Der er nemlig store roser til hjemmeholdets målscorere, Latasa og Arribas, i spansk presse, men man bør heller ikke glemme oplæggeren til de to mål, nemlig Peter, som også spillede godt.

Men unge Sergio Arribas drev igen gæk med sine modspillere i gårsdagens kamp og gjorde stort set hvad der passede ham. Han fik annulleret en scoring, men bragte Castilla foran med 2-0 inden pausen, da han afdriblede en Sevilla-forsvarer og sendte bolden i nettet. Forinden havde Latasa scoret et fremragende hovedstødsmål, som vækkede minder om Fernando Morientes.

Real Madrid Castilla fortsatte presset i anden halvleg, hvor Aranda stod for den bedste mulighed efter 54 minutter, men man blev reduceret til ti mand med en halv time igen, da Pablo Ramón blev udvist og det gjorde, at man ikke pressede på samme vi, men sejren var aldrig i fare, idet Santisteban først fik reduceret i dommerens tillægstid.

Med sejren er Real Madrid Castilla for alvor med i spillet om en af play off-pladserne, men det kræver fortsat fuld koncentration i de resterende kampe, for det er et tæt felt, hvor selv den mindste fejl kan få afgørende betydning.


Real Madrid Castilla: Fuidias, Santos, Gila, Pablo Ramón, Blanco, Dotor (Mario, 69’), Latasa (Álvaro, 79’), Arribas, Peter (Carrillo, 65’), Rafa Marín og Aranda (Theo, 69’).

Seneste artikler...

Annonce