Real Madrid Castillas Morante tæt på UD Ibiza

Real Madrid Castillas midtbanespiller, Iván Morante, ser ud til at skifte kvit og frit til UD Ibiza, med hvem han skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2025.

Det rapporterer den spanske sportsavis Marca, der yderligere informerer om, at Real Madrid står til at modtage en vis procentdel af et eventuelt videresalg af spanieren, men disse detaljer i kontrakten mangler fortsat at blive forhandlet på plads

Morante skiftede til Real Madrid i sommeren 2020, hvor den spanske hovedstadsklub sikrede ham foran klubber som Barcelona og Manchester City og han nåede at optræde 38 gange for Real Madrid Castilla, herunder 23 gange i sidste sæson, hvor han scorede et mål og lavede én assist.

Spanske klubber som Valencia, Real Oviedo og Alavés har angiveligt også vist interesse i den 21-årige talentfulde midtbanespiller, men Marca skriver altså, at et skifte til UD Ibiza synes nært forestående.

Seneste artikler...