Castilla led nederlag til Segoviana

Castilla matte efter søndagens udebaneopgør se sig slået af Segoviana, som ellers ligger nede omkring nedrykningspladserne. Holdet formåede ikke at score i kampen, der blev meget påvirket af banens tilstand, som var ganske blød og ujævn. Kampen var overordnet set meget lige, men hjemmeholdets afslutningsevner var udslagsgivende, og sikrede dem til sidst en 2-0 sejr.

Segovianas første mål kom i det 8. minut, hvor Domingo først headede bolden i retning af målet fra en dødboldsituation. Dette forsøg blev reddet af Real Madrid-målmand Luca, men der var ikke meget han kunne stille op, da Anel kom først på returen, og scorede det første mål.

Anden halvleg startede ud med chancer til Castilla, hvor blandt andre Dani Gómez havde en god mulighed i en en-mod-en med målmanden. Her var det dog hjemmeholdets målscorer til 1-0, som igen var den helt store helt på sit hold, da han reddede Gómez’ skud på stregen. I tillægstiden blev opgøret definitivt lukket af Dani Arribas, som dermed sikrede Segoviana tre vigtige point, i deres kamp for at undgå nedrykning.

Startopstillinger:

2 - Gimnástica Segoviana: Facundo, Javi Marcos, Rubén, Álex, Anel, Manu, Asier, Domingo (Quino, 82’), Agus Alonso, Dani Calleja (Dani Arribas, 69’) og Fernán (Leira, 84’).

0 - Real Madrid Castilla: Luca, Álex, Reguilón (Feuillassier, 46’), Manu Hernando, León, Jaume (Campuzano, 65’), Mancebo (Arturo, 77’), Seoane, Dani Gómez, Óscar og Quezada.

Mål:

1-0 (min. 8): Anel.

2-0 (min. 91): Dani Arribas.

Seneste artikler...