Officielt: Arbeloa bliver ny Castilla-træner

Real Madrid meddeler på sin officielle hjemmeside, at Álvaro Arbeloa bliver ny træner for Real Madrid Castilla fra den kommende sæson.

Han afløser Raúl, som i går valgte at meddele sin afsked med klubben og det har længe ligget i kortene, at Arbeloa skulle tage over efter sit flotte stykke arbejde med Juvenil A-holdet.

Der venter dog fortsat lige en opgave med Juvenil A-holdet for Arbeloa, som i denne weekend spiller om det spanske mesterskab.

Log-på for at kommentere

Julio Baptista bliver træner i La Fábrica

Ifølge spanske Marca vender Julio Baptista tilbage til Real Madrid, hvor han skal være træner for et endnu ikke bestemt hold i La Fábrica.

La Bestia – Bæstet – har en fortid som træner for Valladolids filialhold, men det ligger halvandet år tilbage i tiden, men nu vender han altså tilbage til klubben, hvor han var spiller fra 2005 til 2008.

Han indledte karrieren i Spanien i Sevilla, inden han kom omkring Real Madrid, Arsenal, Roma, Málaga, Cruzeiro, Orlando og rumænske Cluj.

Log-på for at kommentere

Officielt afskedsbrev fra Raúl

Raúl har i dag indleveret sin afskedsbegæring til Real Madrid og efterfølgende udsendt denne hilsen:

Jeg har i dag meddelt Real Madrid min beslutning om at afslutte min etape som ansat i klubben.

Det har været syv sæsoner, som jeg har nydt med den store passion for fodbold, som jeg har haft siden jeg var dreng. Jeg er sikker på at disse år har udviklet mig som professionel og som person.

Jeg takker mit livs klub for at have givet mig muligheden gennem alle disse år. Og jeg vil gerne takke alle de ansatte i dette hjem og alle, som er en del af Real Madrid, for de har alle givet mig deres støtte og glæde og de har hjulpet mig med at bestride et af de smukkeste job i denne sport: At dele mine erfaringer og tillærte kendskaber til de unge og se dem udvikle sig som personer og sportsfolk.

Jeg nyder med stolthed den succes, som er opnået hos de spillere, jeg har trænet og de har alle min fulde støtte og taknemmelighed for alt, hvad de har opnået.

Nu åbner der sig en ny æra i mit liv som træner uden for denne klub og med overbevisningen om, at jeg en dag vender tilbage til det, der altid vil være mit hjem.

Log-på for at kommentere

Officielt: Raúl stopper som Castilla-træner

Real Madrid meddeler på sin officielle hjemmeside, at Raúl helt som ventet har valgt at stoppe som Castilla-træner.

Raúl nåede at stå i spidsen for filialholdet i seks år, hvor det i 209 kampe blev til 82 sejre, 70 uafgjorte og 57 nederlag. Før det var han træner for Juvenil A-holdet, som han førte til Youth League-sejr.

Real Madrid takker Raúl for det store arbejde og ønsker ham al mulig held og lykke på den videre færd. Der er efter sigende bud efter ham fra Tyskland og andre spanske klubber.

Álvaro Arbeloa ventes i de kommende dage at blive ny Castilla-træner.

Log-på for at kommentere

Marca og AS: Raúl stopper i Real Madrid

Ifølge både Marca og AS har Raúl besluttet at forlade Real Madrid efter denne sæson.

Begge aviser betoner en skuffelse hos Raúl over ikke at have fået buddet om at blive førsteholdstræner og måske er der noget om snakken. Det er nemlig ikke mange dage siden, at Raúl på et pressemøde sagde således:

- Jeg er klar til enhver udfordring. Og jeg mener enhver udfordring.

Raúl skal have tilbud fra både ind- og udland og Real Madrid har allerede afløseren klar til Castilla-mandskabet. Det bliver nemlig Álvaro Arbeloa, som med stor succes har stået i spidsen for Juvenil A-mandskabet, hvorfra han har skabt flere store talenter, som nu står på spring til førsteholdet.

Log-på for at kommentere
Diskuter denne artikel i forumet.

Seneste artikler...