Imponerende Femenino-sejr i El Derbi

Real Madrid Femenino bestod her til eftermiddag lakmusprøven, da man vandt El Derbi på udebane over Atlético Madrid med 0-1 og dermed beseglede sin status som tophold i Liga Iberdrola.

Det blev en dramatisk eftermiddag i det blot andet Derbi i historien mellem de to hold og det så bestemt ikke lyst ud, da Olga Carmona blev udvist efter 12 minutters spil for at fælde Ludmila, der havde frit løb mod mål. Hjemmeholdet formåede dog ikke at udnytte overtaget og holdene kunne gå til pausen med 0-0.

Straks i anden halvleg måtte Misa vise sine målmands-evner, da hun hed en pragtredning frem på Laurents langskud og i stedet slog Real Madrid Femenino til, da Marta Cardona fandt svenske Jakobsson, som sendte bolden ind bag en sagesløs Lindahl i målet. Da var der spillet 68 minutter.

Atlético Madrid forsøgte at komme tilbage i opgøret med en sidste offensiv, men Real Madrid Femenino forsvarede sig bravt og da Deyna Castellanos blev udvist efter 77 minutters spil, døde hjemmeholdets forhåbninger om at vende kampen.

Real Madrid Femenino er nu på tredjepladsen og i tæt kapløb med Levante på andenpladsen om den forjættede CL-plads.

Real Madrid Femenino: Misa; Kenti, Ivana Andrés, Claudia Florentino (Lorena Navarro, 85'), Olga Carmona; Teresa Abelleira (Thaisa, 74'), Kaci, Oroz (Corredera, 20'); Cardona, Jessica Martínez og Jakobsson.

Seneste artikler...