Real Madrid Femenino fortsætter med at imponere

Marta Corredera scorede sit første mål for Real Madrid Femenino.

Påsken endte med at blive en stor Real Madrid Femenino-weekend.

For det første tabte alle hold omkring Femenino-holdet og i går vandt man så selv overbevisende med 4-0 ude over Logroño. Dermed konsoliderede man ikke blot din nuværende tredjeplads, man er også tæt på Levantes andenplads.

Real Madrid Femenino tog fra kampens start teten og lagde et tungt pres på hjemmeholdet og Asllani viste vejen, da hun bragte holdet foran på et straffespark efter 17 minutters spil. Den føring blev udbygget ti minutter før pausen, da Sofia Jakobsson og Marta Cardona viste fin indbyrdes forståelse i opspillet og det endte med sidstnævntes scoring til pausestillingen 0-2.

Anden halvleg var ikke mere end lige fløjtet i gang, før Marta Corredera scorede sit første mål for Femenino-holdet på oplæg fra Kenti Robles.

Publikum – for det var der faktisk på Estadio Las Gaunas – fik dog et flot frisparksmål at gå hjem på fra Teresa Abelleira og dermed kan David Aznar glæde sig over, at holdets målsætning om at få en af de eftertragtede CL-pladser synes at blive opfyldt.

Real Madrid: Misa; Kenti Robles, Claudia Florentino, Ivana Andres, Marta Correrdera (Teresa Abelleira, 63'); Maite Oroz, Kaci, Olga Carmona; Marta Cardona (Thaisa, 81'), Jakobsson (Lorena, 65') y Asllani (Jessica Martínez, 81').

Seneste artikler...