Malena Ortiz misser resten af sæsonen
Malena Ortiz misser desværre den resterende del af sæsonen efter at have revet ledbåndet over i venstre knæ.
Midtbanespilleren var anfører på sidste sæsons CD Tacón-hold, men i denne sæson har hun været hårdt ramt af uheld og har blot fået to kampe for Femenino-holdet, men på sin Instagram-profil lover hun at kæmpe hårdt for at være tilbage hurtigst muligt.
Flere af Real Madrid Femeninos spillere dedikerede weekendens sejr til Malena Ortiz, som nu skal gennem en hård genoptræningsperiode for at vende tilbage i kamp.
