Forstærkninger på vej til Real Madrid Femenino
Real Madrid Femenino kæmper hårdt for at sikre sig en CL-plads til den kommende sæson, men uden for kridtstregerne er man også ved at forme holdet til de kommende år.
Ifølge spansk presse skal man således være langt i forhandlingerne med en række store profiler i Liga Iberdrola.
Man skal allerede have indgået aftaler med de to angribere Nahikari García (Real Sociedad) og Esther González (Levante), men herudover er man også tæt på Barcelonas midtbanespiller, Kheira Hamraoui, som har kontraktudløb til sommer. Det samme gør sig gældende for Real Sociedads højreback, Lucia Rodríguez.
Herudover forhandler man med Betis om at få lov til at hente målmand Méline Gérard og med Levante om at hente midtbanespilleren Claudia Zornoza.
