Juvenil-kvinder sikrede sig oprykning
Det går ikke kun godt for Real Madrid Femenino. Også klubbens Juvenil-kvinder har stor succes, for de sikrede sig i weekenden oprykning til Primera Nacional via en sejr på 2-0 over Móstoles URJC.
Det har været en lang sejrs-stime for holdet, der bliver trænet af Miguel Ángel Sopuerta, for i de første 19 kampe er det blevet til 18 sejre og blot en enkelt uafgjort og nu går man efter at vinde den sidste kamp i weekenden, når man møder Tres Cantos.
Der er store planer for filial-holdet, som med tiden skal skaffe flere spillere til Real Madrid Femenino og i denne sæson har en enkelt spiller fået debut på førsteholdet, nemlig Ari, som har fået 161 minutter og scoret 2 mål.
