Real Madrid Femenino tæt på ny angriber
Ifølge spanske Cope forhandler Real Madrid i øjeblikket med 20-årige Athenea del Castillo, som spiller for Deportivo Abanca.
Den unge angriber er udset til at afløse Sofia Jakobsson, som sandsynligvis forlader klubben denne sommer på en fri transfer.
Athenea del Castillo har i denne sæson spillet 31 kampe for Deportivo Abanca og er noteret for 7 mål. Hun er noteret for flere ungdomslandskampe og er kendt for at være en meget bevægelig angriber, som sparker godt med begge ben.
Cope mener at vide, at en handel kan offentliggøres senere i denne uge, og hun bliver dermed første forstærkning til den kommende sæson.
