Real Madrid Femenino sikrer andenplads med uafgjort

Real Madrid Femenino sluttede sæsonen af med 1-1 hjemme mod UDG Tenerife, men resultatet er nok til at sikre en imponerende andenplads i første officielle sæson som Real Madrid Femenino og dermed skal holdet spille Champions League i den kommende sæson.

David Aznars fik ellers en god start på kampen, da Teresa bragede bolden op i målhjørnet efter 18 minutters spil. Holdet kunne dog ikke følge op på det fantastiske mål og der blev ikke scoret mere i første halvleg.

I anden halvleg kom udeholdet bedre med og fik tilkendt et straffespark begået af Ivana efter 7 minutters spil og det kunne Pisco let omsætte til udligning.

Real Madrid Femenino forsøgte at komme tilbage i opgøret, men trods flere gode forsøg, blev det ved 1-1, hvilket altså var nok til at sikre en andenplads i Liga Iberdrola.

Real Madrid Femenino: Yohana, Kaci (Asllani, 59’), Olga, M. Oroz, Jakobsson, M. Cardona (Ari, 72’), Samara (K. Robles, 59’), Ivana, Teresa, J. Martínez (Lorena, 59’) og Claudia F (Peter, 72’).

Seneste artikler...