Klart finale-nederlag mod Turbine Potsdam

Real Madrid Femenino tabte finalen i Trofeo KAIF til Turbine Potsdam med hele 3-0.

Efter et par gode kampe frem mod finalen, kom David Aznars tropper ned på jorden igen og kampen viste, at der fortsat er et stykke vej til den absolutte top, men holdet er fortsat i gang med opbygningen og går nogle spændende uger i møde.

Først deltager man i Trofeo Leche Gaza i León, hvor man møder upåagtede Cacereño på lørdag, men herefter venter CL-kvalifikationen den 31. august.

I gårsdagens finale scorede Cerci, Holmgaard og Barth for Turbine Potsdam.

Real Madrid Femeninos hold: Meline Gérard; Lucía Rodríguez, Rocío Gálvez, Peter, Olga Carmona; Zornoza, Maite Oroz, Teresa Abelleira; Marta Cardona, Nahikari og Athenea.

Seneste artikler...