Marta Corredera stopper hos Real Madrid Femenino

Real Madrid har offentligt meddelt, at Marta Corredera ikke fortsætter i klubben i den kommende sæson og hun stopper dermed i klubben med kontraktudløb ved månedens udgang.

Det har været en offentlig hemmelighed længe, idet Marta Correderas seneste kamp ligger helt tilbage til den 13. november 2021. Kort efter meddelte hun, at hun var gravid og Real Madrid valgte derfor at forlænge hendes kontrakt med yderligere et år, således at hun bibeholdt sine arbejdsmæssige rettigheder under graviditeten.

Marta Corredera har dog haft fysiske problemer efter graviditeten, som har forhindret hende i at kunne træne optimalt og derfor skilles parterne nu i fuld overensstemmelse.

Marta Corredera kan se tilbage på en karriere, som bragte hende til klubber som Espanyol, Barcelona, Arsenal, Atlético Madrid og Levante, samt altså Real Madrid Femenino siden sommeren 2020.

Seneste artikler...