God start på Estadio Santiago Bernabéu

Real Madrid har fået en resultatmæssig god start hjemme på Estadio Santiago Bernabéu, hvor det er blevet til sejre i de første 4 kampe, nemlig de tre LaLiga-kampe mod Getafe, Leganés og Espanyol, samt CL-kampen mod AS Roma.

Det er ganske forventeligt, men efter de første 3 LaLiga-kamp sidste sæson havde Real Madrid kun fået 2 points efter to uafgjorte mod Valencia og Levante, mens man tabte til Betis. Disse dyre point-tab blev helt afgørende for, at Real Madrid ikke siden for alvor var en del af mesterskabs-kampen.

Og det skal være anderledes i år, hvor det spanske mesterskab er sæsonens vigtigste titel og derfor er det vitalt, at Estadio Santiago Bernabéu igen bliver et fort, hvor Real Madrid henter sejre og mange sejre.

Sidste sæson var man også skuffende i hjemmekampene i Copa del Rey og Champions League. I Copa del Rey spillede man to kampe uafgjort og tabte den sidste mod Leganés, som betød exit i kvartfinalen. I Champions League klarede man kun uafgjort hjemme mod Tottenham i gruppespillet, mens man dog formåede at vinde over Paris SG i ottendedels-finalen, men efterfølgende tabte til Juventus og spillede uafgjort mod Bayern München, men gode udebanepræstationer sikrede alligevel finale-deltagelsen for tredje år i træk.

Seneste artikler...