Også James træner med i fuldt omfang
James Rodríguez har i den seneste tid ikke været i stand til at træne med i fuldt omfang i Valdebebas, men i lighed med Gareth Bale hjælper det gevaldigt at komme væk fra den spanske hovedstad.
I hvert fald træner offensivspilleren med i fuldt omfang i den colombianske landsholdstrup, som han er udtaget til forud for kampene mod Peru og Ecuador.
James Rodríguez har haft mere end svært ved at bide sig fast på holdet efter sin tilbagevenden fra lejemålet i Bayern München og de seneste ugers fravær har været omgærdet af lidt mystik, hvilket blot forstærkes af, at han nu er klar til at træne med i fuldt omfang.
