Karim Benzema er mere effektiv end Messi og Ronaldo

Karim Benzema har gang i en storslået sæson i Spanien, hvor han er den øjeblikkelige LaLiga-topscorer med 9 kasser efter de første 12 kampe, hvor Karim Benzema har spillet de 11 af dem. 6 af de 9 mål er oven i købet scoret som Real Madrids første i kampen. I de kampe, Benzema har scoret, er det faktisk kun sket én gang, at han ikke scorede holdet første mål - mod Leganés for to uger siden, da han var holdets fjerde målscorer.

Siden Cristiano Ronaldo forlod klubben i 2018 er der kun tre spillere i de bedste rækker i Europa, der har scoret flere mål end Karim Benzema, som er oppe på 41; Robert Lewandowski (63), Lionel Messi (60) og Kylian Mbappé (47).

De 41 mål er i øvrigt scoret på bare 97 skud, hvilket svarer til 2,3 skud pr. mål, hvilket er lavere end bl.a. Lionel Messi (2,5), Luis Suarez (2,8) og Cristiano Ronaldo (3,2). Robert Lewandowski behøver til gengæld kun 1,95 skud pr. mål.

Siden Zidanes retur til trænerposten i Madrid har ingen spillere spillet lige så mange minutter som den franske 9’er. 2.092 minutter er det blevet til for Benzema, skarpt forfulgt af Raphael Varane på 2.070 og Casemiro med 1.920 minutter.

Seneste artikler...