Rodrygo kan få landsholdsdebut mod Argentina

Rodrygos eksplosive udvikling har allerede skaffet ham en udtagelse til det brasilianske landshold, som han trænede med for første gang mandag. Og nu står han muligvis overfor en hurtig debut mod et stor modstander.

Den 18-årige spiller skulle blot bruge et enkelt minut på banen, før han havde scoret i sin debut for Real Madrid, mod Osasuna. Herefter fik han igen spilletid i nederlaget til Mallorca, inden han fik startdebut ude mod Galatasaray, hvor han leverede en fin indsats.

Den gode kamp mod Galatasaray gav ham genvalg i startopstillingen mod Leganés, hvor han hurtigt åbnede scoringen i 5-0-sejren over lokalrivalerne. En uge senere leverede han en fantastisk indsats på hjemmebane mod Galatasaray, hvor det blev til et fantastisk hattrick, og en assist til Benzema.

Og nu står han altså overfor en mulig debut på det brasilianske landshold, som står over for ingen ringere end Argentina på fredag. Det forventes at Rodrygo vil starte på bænken, med gode muligheder for at få sin debut.

Seneste artikler...