Atlético Madrid forbereder nyt bud på James
Atlético Madrid var længe i spil til at hente James Rodríguez i sommer, men det blev som bekendt aldrig til noget.
Men hos naboerne har man ikke opgivet håbet om at hente colombianeren til klubben og derfor vil man ifølge spansk presse prøve igen i januar, om man kan få en aftale i stand med offensivspilleren, som ikke i øjeblikket gennemlever sin bedste periode i Real Madrid.
James Rodríguez er på vej tilbage til den spanske hovedstad efter at være blevet skadet i den colombianske landsholdslejr og man frygter en knæskade, som holder ham ude af spillet i længere tid, hvilket naturligvis kan få stor indflydelse på, om Atlético Madrid vil gå videre med det bud på 50 millioner €, som man planlægger at byde på spilleren.
