Marca: Benzema har aldrig bedt om lønforhøjelse
Karim Benzema er det helt store samtale-emne i spansk presse i denne tid, hvor han som øjeblikkelig LaLiga-topscorer er inde i en rigtig god periode på det sportslige plan. Efter 10 år i klubben er han dog medlem af en ganske særlig klub. Det melder spanske Marca.
Karim Benzema er nemlig en af de få spillere, som aldrig har banket på døren hos Florentino Pérez og bedt om en lønforhøjelse og den franske angriber kan bryste sig af, at han altid har tilpasset sig omstændighederne, både sportsligt og økonomisk. Han kom samtidig med Cristiano Ronaldo og stod således i skyggen af portugiseren, men har formået at bære sin del af ansvaret for holdet efterfølgende og siden Cristiano Ronaldo forlod klubben, har Benzema scoret 41 mål og lavet 16 assists i 68 kampe.
Dermed har han påtaget sig en lederrolle på holdet og endda uden at kræve noget til gengæld, for Benzema føler sig angiveligt fuldkommen hjemme i Real Madrid og han har ikke planer om at kræve mere i løn.
Real Madrid er da også på alle måder fuldt ud tilfredse med Karim Benzema og det afvises ikke, at klubben selv henvender sig med tilbuddet om en kontraktforlængelse til den 32-årige angriber, som man gerne vil have glæde af i flere år endnu.
