Zidane: Vi er stolte af vores spillere

Efter onsdagens uafgjorte El Clásico, mødte Zidane pressen på Camp Nou. Her blev han selvfølgelig spurgt ind til de manglende straffespark på Varane, men der blev også talt Bale, og de to seneste opgør på Camp Nou og Mestalla.

- Jeg var begejstret for spillernes attitude. Vi spillede en stor kamp, og vi manglede bare målet, men sådan er fodbold. Når man har chancer, skal man score, men det kunne vi ikke.

- Vi skal lykønske spillerne, for det var et svært sted at komme og spille mod mores store rivaler. Vi gjorde det godt, og vi er tilfredse. Det vigtigste er at skabe chancer og spille en åben kamp, og det gjorde vi.

Om at være stolt:

- Vi kunne ikke score, men vi er glade og stolte af vores spillere. Vi har scoret mange mål i denne sæson, så manglen på præcision var kun i denne lamp. Spillerne skal være glade for hvad de gjorde.

Om de to straffespark på Varane:

- De så ikke situationen igennem, og man kan intet gøre ved det. Jeg har ikke tænkt mig at dvæle ved det.

Om Bale:

- Han er en vigtig spiller, og det viste han i aften. Han spillede godt, og skal fortsætte med det.

Om uafgjorte kampe på Mestalla og Camp Nou:

- Efter de to uafgjorte kampe sidder med en fornemmelse af at man ville have haft mere ud af dem. Sådan går det i fodbold, men vi gør det godt i forhold til attitude og præstationsniveau.

Seneste artikler...