Modernisering af Estadio Santiago Bernabéu ind i ny fase
Moderniseringen af Estadio Santiago Bernabéu fortsætter, selv om sæsonen er i fuld gang og nu begynder tilhængerne også at kunne mærke forandringerne.
I juledagene begynder man nemlig nedrivningen af tag-konstruktionen i Fondo Norte og Fondo Sur, altså de to endetribuner og her vil man så også være nødsaget til at fjerne varmeblæserne, som er placeret under taget.
Det er nødvendigt for at gøre plads til den nye tagdækning, som skal ende med at man helt kan lukke af og derfor er man også i gang med at opføre to nye tårne ud mod Paseo de la Castellana, som erstatter de nuværende og som skal fungere som støtter for det nye tag.
