Zidane op på fjerdepladsen over trænere med flest kampe

Zinedine Zidane blev i går træneren med fjerdeflest kampe i Real Madrids historie.

Opgøret mod Ath. Bilbao var franskmandens kamp nr. 184 i jakkesæt for Real Madrid og dermed overhalede han Luis Molowny. Zidane satte sig første gang i trænersædet den 4. januar 2016 og 2½ år senere havde han vundet 1 spansk mesterskab og 3 CL-titler, inden han selv sagde op i sommeren 2018.

Han vendte dog tilbage den 11. marts 2019 for at fortsætte sit arbejde i klubben, hvor han altså nu kun har tre trænere foran sig, nemlig Leo Beenhakker (197 kampe), Vicente del Bosque (246 kampe) og Miguel Muñoz (605 kampe).

Seneste artikler...