Marcelo forventes klar til spansk Super Cup i Saudi Arabien
Zinedine Zidane kunne fejre nytåret med en god nyhed på spillerfronten.
Til årets sidste træning var Marcelo nemlig med i en stor del af sessionen og dermed forventes han at blive klar til Real Madrids Super Cup-kamp mod Valencia, som spilles i Saudi Arabien den 8. januar. Marcelo blev skadet i udekampen mod Alavés den 30. november.
Den brasilianske venstreback når dog sandsynligvis ikke lørdagens LaLiga-opgør ude mod Getafe, hvor man også må undvære karantæneramte Sergio Ramos. Til gengæld kan James være tilbage i truppen til den kamp.
