Asensio kan være tilbage i april

Marco Asensio fortsætter ufortrødent sin genoptræning og nu kan spanieren så småt ane lyset for enden af tunnelen.

Efter sommerens alvorlige knæskade blev han meldt ude i et år som følge af korsbåndsskaden, men genoptræningen er forløbet så godt, at man nu ikke længere afviser, at han kan få spilletid i indeværende sæson.

Mere præcist kan han være tilbage i kamp i april måned, hvis den resterende del af genoptræningen forløber lige så positivt som første del. Real Madrids lægestab er dog fortsat opmærksomme på, at Marco Asensio ikke forcerer genoptræningen og dermed risikerer et tilbagefald.

Seneste artikler...