Juni Calafat igen altafgørende
Real Madrid var længe ikke i spil til at hente Reinier Jesús, men i den sportslige ledelse har man en brasilianer, som gør mange klubber misundelige.
Det er naturligvis Juni Calafat, der er tale om og den tidligere ekspert-kommentator i brasiliansk TV har igen tryllet i kulissen og bragt det snart 18-årige stortalent snublende tæt på Real Madrid.
I den spanske hovedstad har man længe holdt et vågent øje med Reinier Jesús, som allerede som 15-årig blev regnet som et helt ekstraordinært talent og Juni Calafat har da også insisteret på, at Real Madrid sikrede sig den talentfulde midtbanespiller, som man ikke tøver med at kalde Brasiliens 10er i de næste mange år.
Blandt andet derfor var klubber som Barcelona, Atlético Madrid, Paris SG og Manchester City stærkt interesserede i spilleren, men Real Madrid råder over Juni Calafat, som har et gigantisk netværk via sit nære venskab med legender som Ronaldo Nazario og Kaká og samtidig er hans forhold til de største klubber i Brasilien fremragende.
Madridista.dk tog for et år siden kontakt til vores gode venner på Brasserbold for at høre lidt mere om Juni Calafat og Peter Arnholdt fortalte således om ham:
