Ramos med flest Super Cup-kampe

Sergio Ramos sidder på rekorden for flest kampe i den spanske Super Cup blandt spillerne i Real Madrids nuværende trup med 12 styks.

De næste på listen over flest kampe er Karim Benzema og Marcelo med otte kampe hver. Herefter følger Dani Carvajal, Toni Kroos og Luka Modric med tre kampe hver.

El Capitán debuterede i den spanske Super Cup tilbage i 2007 mod Sevilla, og herudover har han også stået over for Valencia, Atlético Madrid og Barcelona (tre gange, red.). 

Ramos deler i skrivende stund andenpladsen på listen over flest Super Cup-kampe i Real Madrids historie med Raúl, og han mangler blot en enkelt for at tangere Iker Casillas, der sidder på førstepladsen med 13 kampe.

Real Madrids forsvarsgeneral har vundet turneringen tre gange ud af seks mulige.

Seneste artikler...