Kroos om sit mål: Jeg tog en hurtig beslutning
Toni Kroos kronede en fantastisk indsats i går med et flot mål scoret direkte på hjørnespark.
Efter kampen talte han med tyske Sport1 og han sagde følgende om målet:
- Det var spontant. Jeg løb mod hjørneflaget og så at Valencias målmand stod fem meter ude af feltet og snakkede med en forsvarer. Da jeg lagde bolden på jorden, stod han stadig og snakkede. Og så tog jeg selvfølgelig en hurtig beslutning. Og det var et godt skud.
Kroos blev spurgt, hvordan han træner dette spark og til det svarede han:
- Det skal man ikke træne. I virkeligheden er det det samme som et frispark eller et indlæg. Du sigter simpelthen bare efter et andet sted end et hoved, når du lægger bolden ind over. At du fungerede sådan er usædvanligt. Men skuddet er ikke det sværeste.
Kroos blev også spurgt ind til Zidanes taktiske genistreg med fem midtbanespillere:
- I starten skyldtes det holdets situation, fordi Benzema, Bale og Hazard ikke var der. Vi forsøger at få det bedste ud af det. Det fungerede fint, men det var bare en enkelt kamp. Personligt kan jeg godt lide det, når der er mange midtbanespillere på banen. Men det er svært at sige, om det bliver permanent.
Og endelig forsvarede han også Luka Jovic, da han blev spurgt, om Real Madrid er for stor en klub for serberen:
- Sådan kan du ikke stille det op. Det er klart, at Benzema er førstevalget. Det er ikke let at spille en kamp hver 3.-4. uge og som i øjeblikket at træne som indskifter. Man må heller ikke glemme, at Jovic blot er 21 år gammel. Jeg synes, at han har de nødvendige kvaliteter til at spille her.
