Ramos: Jeg ville have lavet en Panenka, men anklen kunne ikke holde til det
Det var Sergio Ramos der fik lov til at sparke det sidste og afgørende straffespark i gårsdagens Super Cup-sejr over Atletico Madrid. Men det for ikke fordi kampen kunne afgøres med det fjerde spark, at Ramos skulle sparke netop her. Det bunder nemlig i overtro fra holdets nummer 4.
- Jeg tager altid det fjerde straffe, pga. overtro. Det var ikke fordi at vi havde besluttet at jeg skulle tage det afgørende spark.
Kaptajnen var, som vanligt, stensikker fra pletten, men sparket var ikke helt som planlagt, da han egentlig ville have lavet en Panenka. Det fortalte han pressen efter kampen.
- Jeg havde planlagt at lave en Panenka, men jeg havde ikke anklen til at tage de små skridt. Min ankel er en smule fucked.
- Jeg var bange og, som tiden gik, hævede anklen mere og mere, og det gjorde mere ondt.
- Men når man er i kampen, og man ved hvor meget der er at spille for, glemmer man smerten. Men nu er anklen fucked, så lad os håbe det ikke tager lang tid at komme over.
Real Madrid havde blot 10 mand med til straffesparkskonkurrencen, da Fede Valverde hæv nødbremsen på Alvaro Morata kort før tid. Ramos fortæller at han ville have gjort det samme som den unge midtbanemand.
- Ja det ville jeg, jeg tror alle spillere i vores trup ville have gjort det i den situation. Det var et nøgleøjeblik, og det skulle stoppes.
Efter kampen fik Ramos endnu en pokal til samlingen, og kaptajnens mål er nu at blive den Real Madrid-spiller med flest pokaler i historien. Hvis det skal lykkedes, mangler han blot to trofæer.
- Jeg er ældre nu, og jeg er tålmodig. På et personligt niveau var det en speciel dag for mig.
- Når trofæer kommer i slutningen af ens karriere, ser man dem på en anden måde.
- Det er altid en udfordring, at jeg er to trofæer efter den spiller med flest i historien, lad os håbe jeg kan indhente ham.
