Sevilla laver El Pasillo for Real Madrid

Real Madrid vandt som bekendt den spanske Super Cup i weekenden og det åbner op for muligheden for, at Sevilla på lørdag stiller op til El Pasillo, når de gæster Estadio Santiago Bernabéu.

Og det har Julen Lopeteguis tropper tænkt sig at gøre, for andaluserne ønsker ikke at bryde en smuk spansk tradition og for Sevilla-træneren og for Sergio Reguilón bliver det altså en speciel tilbagevenden til den spanske hovedstad. Sevilla meddeler via Twitter, at spillerne tager opstilling og klapper Real Madrids spillere ind på banen før opgøret.

Real Madrid lavede El Pasillo for Sevilla i sæsonen 2005/06, da andaluserne på sidste spilledag kunne fremvise UEFA Cup-trofæet for sine tilskuere.

Seneste artikler...