Fransk fodbold-ekspert: Mbappé forlader sandsynligvis Paris SG til sommer

Kylian Mbappé har fortsat ikke forlænget sin kontrakt med Paris SG, trods flere forsøg fra den franske hovedstadsklub og nu melder en ekspert i fransk fodbold, Julien Laurens, at angriberen højst sandsynligt forlader klubben til sommer.

Til ESPN siger Laurens:
- Det gør mig ondt at sige dette, men det er mere end sandsynligt, at Mbappé rejser til sommer. Paris SG forsøger på alle mulige måder at få Kylian til at underskrive en ny kontrakt med dem. De ønsker, at forlænge med mindst et år mere med ham, men der er en mulighed for, at han forlader klubben til sommer.

Det er almindeligt kendt, at Real Madrid følger Kylian Mbappé meget tæt og vil være indstillet på at strække sig meget langt for at sikre den spiller, som man forventer kan blive Guldbold-vinder adskillige gange i de kommende 10-12 år.

Julien Laurens arbejder til daglig for Le Parisien og følger fransk fodbold tæt.

Seneste artikler...